KM Gulvservice trægulve

    Guide inden vi kommer

    Sådan gør du klar til gulvafslibning
    så vi kan give dit gulv det bedste resultat

    Hurtig tjekliste

    • Rummene er tømt for møbler, tæpper og gardiner
    • Paneler, sokler og vægge er afdækket
    • Der har været mindst 20 °C i 2 dage
    • Der er strøm (230V/13A) i rummene
    • Vi kan komme ind og parkere
    • Naboerne ved, at vi kommer

    1. Før vi kommer

    Tøm rummene

    Alle rum, vi skal arbejde i, skal være tomme for møbler, tæpper, gardiner, komfur, køleskab m.m., inden vi starter. Vi flytter ikke inventar, medmindre det er aftalt på forhånd mod betaling.

    Afdæk paneler og vægge

    Afdæk selv fodpaneler, sokler og vægge, så de er beskyttet mod ridser og pletter fra olie, lak eller lud.

    Hold mindst 20 °C

    Der skal være en stabil temperatur på mindst 20 °C i rummene i 2 dage, før vi kommer.

    Sørg for strøm

    Der skal være strøm på mindst 230V/13A i de rum, hvor vi arbejder, og elinstallationerne skal være autoriserede.

    Søm og jernlister ved hvid lak

    Skal gulvet have hvid lak eller hvidpigmenteret lak, skal du selv fjerne jernlister og dykke søm. Ellers kan der komme sorte prikker og striber.

    Giv naboerne besked

    Afslibning larmer. Det er en god idé at fortælle naboerne, hvornår vi kommer.

    2. Når vi arbejder

    Giv os adgang

    Sørg for, at vi kan komme ind til arbejdsområdet på det aftalte tidspunkt. Kan vi ikke komme ind, opkræves et gebyr på kr. 2.995,- ex. moms.

    Parkering

    Sørg for, at vi kan parkere tæt på. Eventuelle parkeringsudgifter lægges på regningen, så stil meget gerne et gæstekort til rådighed.

    Giv os ro til at arbejde

    Vi arbejder hurtigst uden forstyrrelser. Undgå at gå på gulvet, mens vi arbejder, så der ikke kommer fodspor, støv eller pletter i behandlingen.

    Regn med lidt støv

    Vores maskiner opsamler ca. 98 % af støvet, men der vil stadig komme lidt støv på vægge, paneler og vindueskarme.

    3. Når gulvet er færdigt

    Godkend og betal

    Som privatkunde betaler du, når arbejdet er færdigt. Du (eller en, du har bemyndiget) skal være til stede for at godkende arbejdet. Du kan betale med MobilePay, straksoverførsel eller kontant (op til kr. 14.995,-).

    Gør rent

    Vi støvsuger alt det, vi kan se, men du skal selv gøre rent i rummene og tilstødende rum bagefter, da der kan være støv og savsmuld.

    Mal til sidst

    Maskiner og behandling kommer tæt på vægge og paneler, så der kan komme små mærker. Vi anbefaler at male vægge og paneler en sidste gang efter gulvarbejdet.

    Fejl eller mangler

    Kontakt os hurtigst muligt, hvis du opdager fejl eller mangler, og send billeder til info@kmgulvservice.dk. Private kunder har 3 års garanti på lakerede overflader med mindst 3 x lak.

    Skal du flytte tiden?

    Afbestilling skal ske senest 48 timer før vi starter og skal sendes på mail til info@kmgulvservice.dk. Ved senere afbestilling opkræves et gebyr på kr. 995,- ex. moms.

    Har du spørgsmål?

    Ring eller skriv, så hjælper vi gerne.

    70 608 608

    Guiden er et uddrag. Læs de fulde forretningsbetingelser, som gælder for alle opgaver.